Sygedagpengeforsikring
Sygedagpengeforsikring til selvstændige og arbejdsgivere
Sygedagpengeforsikring til selvstændige og arbejdsgivere
Som selvstændig eller arbejdsgiver kan det være en stor fordel at være dækket af den offentlige forsikring, så virksomheden får refusion i tilfælde af, at du eller dine medarbejdere bliver syge.
Få din virksomhed forsikret og opnå refusion for sygdom
Som arbejdsgiver eller selvstændig kan du med sygedagpengeforsikringen få refusion for den løn, der er udbetalt under sygdom – også ved korte sygdomsforløb.
MinRefusion rådgiver virksomheder og hjælper med at tegne sygedagpengeforsikringen. Vi er eksperter i alle de offentlige discipliner og har styr på alt fra sygedagpenge til barsel og kurser.
- Sparring og rådgivning
- 100% fokus på din virksomhed
- Slip for besvær
4.8 ud af 5 baseret på 85+ anmeldelser
FAQ
Sygedagpengeforsikring til selvstændige
Enkeltmandsvirksomhed og I/S
Hvad koster sygedagpengeforsikringen for enkeltmandsvirksomheder?
Du kan tegne en sygedagpengeforsikring, der sikrer dig sygedagpenge fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring) eller fra 3. fraværsdag (type 1-forsikring). Disse typer skal kombineres med minimum- eller maksimumsatsen.
Præmien for type 1-forsikring fra 3. fraværsdag er pr. år:
Maksimumsats….kr. 3.315
Præmien for type 2-forsikring fra 1. fraværsdag er pr. år:
Maksimumsats….kr. 5.121
Hvordan bliver jeg forsikret, hvis jeg driver et ApS eller et A/S?
Så skal du læse med her:
Hvilken forsikringssats skal jeg vælge?
1. eller 3. fraværsdag?
Du kan tegne en sygeforsikring, der sikrer dig sygedagpenge allerede fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring) eller fra 3. fraværsdag (type 1-forsikring) kombineret med minimum- eller maksimumsatsen.
Minimumsats
Vælger du minimumsatsen, får du 2/3 af det højeste dagpengebeløb, uanset størrelsen af din tidligere indtægt.
Maksimumsats
Vælger du maksimumsatsen, vil udbetalingen af dagpengene blive beregnet på baggrund af din indkomst. Vi anbefaler typisk vores kunder at vælge maksimumsatsen, hvis arbejdsfortjenesten ved den selvstændige erhvervsvirksomhed er ca. 169.000 kr. eller mere. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der bliver udbetalt ud fra maksimumsatsen.
Udbetalingsbeløbet beregnes ud fra arbejdsfortjenesten. Dette betyder, at det udbetalte beløb er et beregnet beløb mellem minimum og maksimum ydelsen.
Hvornår kan jeg få sygedagpenge med forsikringen?
For at være berettiget til sygedagpengerefusion er der fastsat et beskæftigelseskrav.
Beskæftigelseskravet er, at du inden for det seneste år skal have arbejdet minimum 18,5 timer om ugen i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet ifm. sygdom eller barsel. Det er ikke et krav, at du har nogen fast indtægt ved den selvstændige virksomhed, men din kommune kan forlange dokumentation for, at du opfylder beskæftigelseskravet.
Hvor længe skal jeg vente på, at sygedagpengeforsikringen bliver aktiv?
Du vil blive oprettet i forsikringsordningen fra den dato, hvor staten modtager din tilmeldingsblanket. Som udgangspunkt er der en ventetid på seks måneder, før du har fuld ret til sygedagpengerefusion.
Der vil blive givet dispensation for ventetiden, hvis det er et ulykkestilfælde der er baggrund for fraværet. Det samme gælder, hvis du tilmelder dig inden for tre måneder efter ophør af lønindtægt fra anden beskæftigelse, og du i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge på grundlag af din tidligere beskæftigelse som lønmodtager eller anden tilsvarende indkomst.
Hjælper MinRefusion med at tegne forsikringen?
Ja, vi hjælper dig godt i gang. Udfyld formularen herunder for at komme i gang.
Dækker sygedagpengeforsikringen mit barns første sygedag?
Sygedagpengeforsikringen dækker desværre ikke dit barns første sygedag.
Dækker sygedagpengeforsikringen min barsel?
Sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende dækker også din barsel. Dette er ekstra relevant i de tilfælde, hvor du har en mindre eller negativ indkomst i din virksomhed, da du med forsikringen er sikret minimum 2/3 af den højeste dagpengesats.
Er du gravid, og viser din seneste årsopgørelse en mindre eller negativ indkomst i din virksomhed, kan du med fordel søge om optagelse i forsikringen. Herefter vil du kunne opnå ret til genberegning af din udbetaling, når din forsikring er aktiv, og således sikre dig selv en højere udbetaling under din orlov.
Har du en så høj indtægt, at du fra kommunen er berettiget til højeste dagpengesats, vil dagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende i disse tilfælde være overflødig i forbindelse med barsel.
Er sygedagpengeforsikringen fradragsberettiget?
Ja, præmien til sygedagpengeforsikringen har været fradragsberettiget siden 2015.
Få din sygedagpengeforsikring nu
Bestil nemt og hurtigt et tilbud på sygedagpengeforsikring til din virksomhed 👇
FAQ
Sygedagpengeforsikring til arbejdsgivere
§55 'medarbejderforsikringen' til ApS og A/S virksomheder
Kan jeg som arbejdsgiver tegne denne sygeforsikring?
- Din samlede lønudgift i det foregående år må ikke overstige 1750 gange 4.867 kr. (den højeste dagpengesats pr. uge), hvilket er et loft på 8.517.250 kr.
- Du skal have et aktivt CVR-nummer.
- Du må ikke modtage offentlige midler, der svarer til mindst 50 % af dine driftsudgifter.
Hvad koster sygedagpengeforsikringen?
Præmien for forsikringsordningen udgør i hele 2025 0,84 % af din virksomheds samlede lønudgifter.
Vær opmærksom på at i lønudgiften indgår både A- og B-indkomst.
Hvordan bliver jeg opkrævet?
- I virksomhedens digitale postkasse
- Som elektronisk indbetalingskort i din netbank
For at sikre, at du ikke overser opkrævningen, anbefales det, at du tjekker, om aftalen ligger på din PBS-aftale, eller om du allerede har betalt den.
Er der ventetid før forsikringen træder i kraft?
Ja, forsikringen træder tidligst i kraft en uge efter, at staten har modtaget din underskrevne tilmeldingsblanket. Dette gælder også, selvom din tilmelding først bliver færdigbehandlet senere. Din forsikring er altså gældende, selvom den endnu ikke er færdigbehandlet fra det offentlige.
Det betyder, at du skal huske at anmelde alt sygefravær, også selvom du endnu ikke har modtaget en opkrævning eller bekræftelse på, at du er optaget i forsikringen. Kommunen kan først se, at du er omfattet af forsikringen, når ansøgningen er færdigbehandlet. Når dette sker, vil du få udbetalt al din sygedagpengerefusion med tilbagevirkende kraft.
Kan jeg ændre beregningsgrundlaget?
Ja, som arbejdsgiver kan du bede om at få ændret beregningsgrundlaget for ácontopræmien. Hvis du vil gøre det på egen hånd, skal du kontakte forsikringsordningen hos Udbetaling Danmark.
Hvis du er kunde hos MinRefusion skal du blot give os besked, så sørger vi for at justere beregningsgrundlaget.
Bemærk, at din præmie vil blive reguleret løbende det følgende år, uanset om du har ændret beregningsgrundlaget. Dette sker, hvis dine faktiske lønudgifter har afveget fra de tidligere oplyste beløb, der er blevet lagt til grund for ácontopræmien.
Dækker sygedagpengeforsikringen mit barns første sygedag?
Sygedagpengeforsikringen dækker desværre ikke dit barns første sygedag.
Er sygedagpengeforsikringen fradragsberettiget?
Ja, præmien til sygedagpengeforsikringen er fuldt fradragsberettiget.
Lad MinRefusion stå for indberetninger til det offentlige
MinRefusion indberetter sygdom 100% automatisk og fejlfrit til det offentlige. Vi ordner alle de nødvendige detaljer og sørger for hele sygdomsforløbet.
- Få hjælp og rådgivning
- Slip for at holde styr på regler og deadlines
- Få hjælp og rådgivning
- Slip for at holde styr på frister
Vi får de penge vi skal have. Det foregår helt automatisk til vores absolutte tilfredshed. Absolut!
pr. ultimo 2024